Viser opslag med etiketten møbler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten møbler. Vis alle opslag

5.11.09

Væghængt bogreol søges!

Oversætteren er besat af bøger ...

Og efter at der er flyttet flere ind (bøger altså ;-), er bogreolen nu også ved at være besat.

Så hvis du skulle have en væghængt teaktræsreol magen til min 1960'er-model her ved siden af, som du ikke bruger, hører jeg gerne fra dig ;-)

12.8.09

Den helt rigtige lænestol



Så lykkedes det endelig at finde en smuk lænestol med tilhørende fodskammel, så oversætteren kan få sig en morfar, når trangen kommer over hende. Og så hun har et perfekt sted at sidde og læse de tekster og bøger, der skal oversættes.
Lige pludselig var den til salg i Den Blå Avis - og så var det jo bare om at slå til. Lampen er også ny - men ikke noget at skrive hjem om: en billig blikspand fra IKEA til under en hund.

18.3.09

Arbejdsbordet er vigtigt

Arbejdsbordet er vigtigt for en oversætter. Vi havde et konferencebord, jeg engang havde fået, da jeg arbejdede i Hvidovre. Det stod pakket sammen i Williams kælder til han og Dorthe solgte huset. Så flyttede det ud på det alt for dyre lager vi havde på Strandlodsvej, hvor det stod i nogle år.
Måske en del af det kunne genbruges som Oversætterens arbejdsbord på Qvinti Lynette? Så blev det flyttet og stillet op. Egetræsfineret spånplade, slidt, fugtskadet, lidt grimt.


Mens jeg knoklede med en opgave, blev noget af fotografens skrammel sorteret og en masse smidt ud. Til sidst også bordet.


Det blev erstattet af et brugt, fint arbejdsbord, jeg fandt på nettet til 500 kr + moms - men så fulgte der også en lille, nydelig skuffeboks med i købet.
Det kostede 400 kr at få det flyttet fra Kontorzonen i Sydhavnen.
Det gamle røg på genbrugspladsen i eftermiddags.