20.9.09

Kontor eller atelier på Qvinti Lynette?

Drømmer du om kontor eller atelier på landet et langspyt fra hovedstadens puls? Så kom til Qvinti Lynette, hvor vi lige nu har 2 ledige lokaler.



Kom og se vores kreative huler og hør om, hvordan det er at arbejde i det dejlige, gamle hus, hvor vi nyder godt af de grønne omgivelser, udsigten til vandet, arbejdsroen i vore respektive kontorer – og synergien ved at være mange mikrovirksomheder under ét tag.

’Vi’ dækker over en skøn blanding af illustratorer, grafiske designere, forfattere, tekstildesignere, oversættere, kunstmalere, journalister og kommunikationsfolk, webdesignere, nørder og konsulenter – ud over en koncertarrangør, en musiker og teatret Holland House.

Ledige lokaler
Vi er mange, men har plads til flere, der har brug for inspirerende rammer omkring deres virksomhed. Lige nu har vi faktisk hele to ledige lokaler: Et på 28 m2 med udsigt til den grønne vold og et større på 50 m2 med udsigt til både vold og vand. Begge rum ligger i stueetagen og har både sjæl og synlige bjælker.

Det lille rum koster 3.850 kr. pr. md., det store rum koster 6.078 kr. pr. md. og kan i øvrigt lejes møbleret. Huslejen er inkl. moms, internet og div. fællesudgifter. Har du mere mod på noget mindre - eller en deleplads - kan du altid blive skrevet på vores venteliste. Så kontakter vi dig, når der åbner sig en mulighed.

Læs mere om og se billeder af de ledige lokaler på qvintus.dk.
Interesseret? Send mig en mail, så finder vi ud af noget.

Sådan finder du Qvinti Lynette
Vi holder til på Refshalevej 110A, 1432 København K i cykelafstand fra alting ;-). Se hvor på findvej.dk.

Offentlig transport:
Bus 40: Sidste stop før Refshaleøen - bus til døren (men få afgange)
Bus 66: Stå af lige før Operaen - og gå resten af vejen
Havnebussen: Stå af ved Holmen Nord - og gå resten af vejen

Tager du bus 66 eller Havnebussen, har du en kort men smuk gåtur gennem Holmen til Refshalevej. Følg vejen op til Nyhedsavisens gamle domicil og drej til venstre. Qvinti Lynette er de første gule huse på højre hånd, du får øje på :-)

Ingen kommentarer: